Udsolgt på Syd og Folkebladstribunen mod BIF
Så kan vi melde udsolgt både på Syd- og Folkebladstribunen til søndagens opgør mod Brøndby IF, hvortil flere end 9.000 af pladserne på Energi Viborg Arena nu er booket.
Der er fortsat pladser i sektion E på Nordtribunen, hvor der sælges nummererede siddepladser til VFF’ere. Derudover kan man købe billet med øl/vand ad libitum på Bach Gruppen Tribunen for 299 DKK.
Vil du være sikker på at få en plads til kampen, så køb din billet nu via billetter.vff.dk.
Forhindrede sæsonkortholdere opfordres til at frigive sin plads
Har man sæsonkort og er forhindret i at komme til søndagens kamp, så opfordres man til at frigive sin plads. På den måde kan man glæde en medfan, som får mulighed for at købe pladsen til den/de kampe, som man frigiver sin plads til. Man hjælper samtidig med at fylde stadion helt op og sikre maksimal opbakning til spillerne på banen.
De sæsonkortholdere, som frigiver deres plads til Brøndby-kampen senest fredag kl. 16:00, vil som tak få tilsendt en rabatkode, som giver 10% rabat på en ordre på Kløvershoppen.dk. Der er sendt mere information rundt om dette på mail til alle sæsonkortholdere.