Familiedag i fanzonen på søndag
Fans |
Af: DJ | 13. august 2025
Søndag klokken 16:00 spiller vi igen hjemmekamp, hvor vi jagter tredje sejr på stribe, når Silkeborg IF kommer på besøg.
Vi holder familiedag i fanzonen foran Folkebladstribunen, der åbner klokken 13:00 på søndag. I den anledning kan hele familien denne søndag hygge sig med sjove aktiviteter og være kreative sammen i Willies værksted.
Denne søndag er der følgende aktiviteter i fanzonen:
- Willies værksted:
- Ansigtsmaling
- Tegn VFF-tegninger
- Køb og mal din egen VFF t-shirt for 50 kroner.
- Fodbolddart, pointvæg og pannabane.
- Musik, borde og bænke
- Mulighed for at købe mad og drikke.
- Mulighed for at købe merchandise ved Kløvershoppen i lugen ved indgang 5. Butikken i Gravene er også åben fra klokken 12:00-15:00, hvor der er et endnu større udvalg af merchandise.
- 14:00: Besøg fra udvalgte spillere, som ikke er en del af kamptruppen på dagen. Der er også besøg fra maskotten Willie.
Har du ikke en billet til søndagens kamp på Energi Viborg Arena, så klik ind og find en plads til dig selv og din familie eller venner via billetter.vff.dk.