Grøn Magi podcast gør status på første halvdel af sæsonen
Der er nyt afsnit af Grøn Magi klar – første del af sæsonfinalen, hvor panelet samler op på Viborg FF’s efterår.
I denne episode ser panelet tilbage på de overordnede linjer fra efterårssæsonen og gennemgår alt det væsentlige, der er sket siden seneste optagelse – både på og uden for banen. Viborg FF’s efterår i 3F Superligaen bliver evalueret med fokus på præstationer og resultater, og der gøres status på, hvor klubben står netop nu.
Derudover rettes blikket mod sommerens mange nye ansigter i truppen. Hvem har allerede sat sit aftryk, hvem har leveret stabilt, og hvilke spillere er der særligt store forventninger til fremadrettet?
Afsnittet rundes af med både en VFF-quiz og julehilsener fra venner af podcasten.
Panelet består af Peter Birch, Mads Gordon Ladekarl og Mikkel Saugmann mens værten som altid er Henrik Dam Nygaard.
Du kan lytte til podcasten på Spotify eller via Apple Podcast. God fornøjelse.

















