Ny familiesektion på Sydtribunen
Når vi starter forårssæsonen 2026 på Energi Viborg Arena, så bliver det med en ny dedikeret familiesektion, hvor børnefamilier i fællesskab kan opleve Viborg FF’s hjemmekampe. Her vil vi bestræbe os på at skabe en endnu bedre kampdagsoplevelse for de mange børnefamilier, der besøger Energi Viborg Arena.
Familiesektionen får plads i sektion N på Sydtribunen, som er området med unummererede siddepladser i den vestlige side af tribunen. Her er man tæt på det aktive stemningsafsnit midt på Sydtribunen, så man får mulighed for at opleve og mærke stemningen fra tæt hold.

Den nye familiesektion får desuden sin egen indgang i form af indgang 8. Det er dog også muligt at benytte indgang 6, hvis man skal ind og finde sin plads på tribunen efter et besøg i fanzonen foran Folkebladstribunen.
Til kampe i priskategori B kan der købes børnebilletter i familiesektionen til kun 50 kroner.
Abonnement til Sydtribunen fra 39 kr./md. for børn og 79 kr./md. for voksne
Ønsker du fast adgang til alle hjemmekampe på Energi Viborg Arena med en plads på Sydtribunen, så kan du via billetter.vff.dk købe billetabonnement fra 39 kr./md. for børn u. 16 år og fra 79 kr./md. for voksne.
*Der er en bindingsperiode på seks måneder, og herefter kan abonnementet opsiges med et varsel på løbende måned + én måned.

Aktiv stemning i sektion M
I samarbejde med vores aktive fans på Sydtribunen vil vi have øget fokus på, at ståpladserne i sektion M midt på Sydtribunen er et aktivt stemningsafsnit. Derfor blev der i efteråret opsat skilte og klistermærker på tribunen, der opfordrer fans på ståpladserne til at deltage aktivt i at skabe stemning ved at stå op, synge med og være iklædt klubbens grønne og hvide farver.
De unummererede siddepladser i sektion L på Sydtribunen er for de grønne fans, der gerne vil den aktive stemning, men måske ikke kan alle sangene endnu, eller ikke ønsker at stå op i alle 90 minutter.
Ønsker du at ændre din sæsonkortplads
Hvis du allerede har sæsonkort i en sektion på Sydtribunen eller Folkebladstribunen, og du ønsker at ændre til en anden sektion, eksempelvis den nye familiesektion, så send os en mail på
















