Udebaneture i vinterferien: Tag med til Silkeborg og Parken
Årets første kampe er lige om hjørnet. Det samme er vinterferien, og det er en god anledning til at tage med og støtte de grønne i årets første udekampe, der spilles på søndag i Silkeborg og på onsdag i København.
Forårspremiere i Silkeborg i 3F Superliga
Søndag d. 8. februar triller bolden igen i 3F Superligaen, når VFF møder Silkeborg IF på JYSK Park med kampstart kl. 14.00. Du kan tage med fanbussen til årets første udebanetur, hvor der er afgang fra Eksercerpladsen kl. 12.15.
Prisen for turen er 249 kr. for voksne og 199 kr. for børn, og kampbilletten er inkluderet i prisen.
Sidste frist for tilmelding er fredag d. 6. februar kl. 08.00.
Tager du selv turen til Søhøjlandet, skal du købe billet til udebaneafsnittet på hjemmeholdets hjemmeside.
Pokalsemifinale i Parken
Onsdag d. 11. februar spilles den første af to semifinalekampe i Oddset Pokalen mod F.C. København. Der er kampstart kl. 19:00 i Parken, hvor der skal sikres et godt udgangspunkt inden returkampen på Energi Viborg Arena.
VFF arrangerer bustur til kampen med afgang fra Eksercerpladsen kl. 13.00. Prisen for turen er 399 kr. for voksne og 349 kr. for børn, og kampbilletten er inkluderet i prisen.
Sidste frist for tilmelding er mandag d. 9. februar kl. 10.00.
Finder du selv vej til Parken, skal du købe din billet til udebaneafsnittet på hjemmeholdets hjemmeside.

















