VFF er klar til 3600 tilskuere
Vi er igen klar til at åbne dørene for tilskuere på Energi Viborg Arena, og vi glæder os til at tage imod de grønne fans til den kommende hjemmekamp mod FC Helsingør den 30. april kl. 18:00
Er du sæsonkortholder eller partner, er du sikret adgang til kampen. Nærmere information følger på mail.
Retningslinjer og praktiske informationer for alle tilskuere:
- Adgang kræver gyldigt coronapas* - Læs mere om coronapas her.
- Der er krav om brug af mundbind fra ankomst til stadionmatriklen til den forlades igen. Undtaget er når man sidder ned på sin faste plads.
-
Fælles for alle tilskuere er fortsat afspritning og afstand. Der skal være minimum et sædes afstand mellem alle siddende tilskuere.
- Energi Viborg Arena inddeles i sektioner, som hver må have max 500 personer inkl. personale.
- Alle sektioner er adskilt, og der må ikke være trafik mellem sektionerne før, under eller efter kampen.
- Alle sektioner har egen ind- og udgang samt servicefaciliteter inkl. toiletter.
- Alle tilskuere anvises en fast siddeplads.
- Folkebladstribunen opdeles i to sektioner for sæsonkortholdere og partnere.
- Sydtribunen opdeles i to sektioner for fanbilletter/sæsonkort og partnere.
- Vesttribunen inddeles i tre mindre sektioner; partnere, ansatte og sæsonkortholdere.
- Nordtribunen bliver for samarbejdsklubber, partnerbilletter samt løssalg.
Nordtribunen bliver eneste tribune med eventuelt løssalg af billetter – og billetsalget vil kun foregå online. I tilfælde af ledige billetter, vil billetsalget åbne på http://billetter.vff.dk onsdag den 28. april kl. 12.
Vi glæder os vildt til at lukke op for tilskuere og få stemningen tilbage på lægterne.
NB: Udebanetilskuere er ikke tilladt resten af sæsonen.
*Krav om coronapas gælder ikke for følgende:
-Børn under 15 år.
-Personer, der af medicinske årsager ikke bør få foretaget en covid-19 test
-Personer, der som følge af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse ikke bør få foretaget en covid 19-test.