Alassana Jatta udtaget til A-landsholdet
Sport |
Af: nk | 22. september 2020
Alassana Jatta skal en tur til Portugal i oktober, hvor Gambias A-landshold er på træningslejr, og skal spille to testkampe mod Congo og Guinea som en del af forberedelserne til de vigtige AFCON-kvalifikationskampe mod Gabon, der venter senere på efteråret.
Angriberen har flere gange været med ungdomslandsholdene, men får nu mulighed for sin debut for Gambias A-landshold.
De to venskabskampe spilles den 9. og 13. oktober, og Jatta vil derfor ikke være til rådighed i pokalkampen mod Hedensted.