Hvidovre-kamp endte uden vinder
Mandag aften tog VFF imod Hvidovre IF hjemme i Domkirkebyen. Fra første fløjt sad de grønblusede på spillet, og der skulle heller ikke gå mere 3 minutter før første store Viborg-mulighed meldte sin ankomst. Anton Gaaei brød igennem i højresiden, og inde foran mål var Anosike Ementa kun få centimeter fra prikke Gaaeis flade indlæg i kassen.
Kort efter var Ementa på spil igen, da Zaletel sendte ham i dybden, men en Hvidovre-forsvarer fik en lang tå på, inden den store angriber fik afsluttet. I det 10. minut brændte det på i modsatte ende. Helt fri foran mål modtag Hvidovres Christian ”Greko” Jakobsen et indlæg, men til Viborgs held blev hovedstødet sendt langt over.
Som minutterne gik, fortsatte Friis´ tropper med at trykke på. Nærmest en scoring kom Ibrahim Said, da han med en kraftfuld flugter tvang Filip Djukic i Hvidovre-målet til en redning. Generelt var det dog meget lige ved og næsten for VFF´s offensiv, der ofte manglede den sidste skarphed for for alvor at blive farlig.
Op til pausen fik Hvidovre gradvist mere fat i spillet, og med et lille kvarter igen var der trængsel foran Viborg-målet. Tobias Thomsen sled sig fri i det viborgensiske felt, og kun en stor redning fra Lucas Lund holdt stillingen på 0-0.
Anden halvleg fik en urolig start, hvor ingen mandskaberne lykkedes med at sætte sig på spillet. Spillet bølgede frem og tilbage, og til trods for flere gode kombinationer lod de helt åbne VFF-chancer vente på sig.
I takt med halvlegen skred frem, fik De Kløvergrønne opbygget et væsentlig overtag i boldbesiddelse. Det kastede også chancer af sige. Den største tilfaldt Anosike Ementa, der blev stukket alene igennem med Hvidovres keeper, men den store angriber sendte bolden forbi mål.
I de døende minutter fortsatte VFF´erne med sidde på boldbesiddelsen, men manglende skarphed holdt viborgenserne fra nævneværdige chancer, og efter 95 minutter var en nulløsning en realitet
Startopstilling
Lucas Lund-Anton Gaaei, Nicolas Bürgy, Daniel Anyembe, Oliver Bundgaard-Magnus Westergaard, Mads Søndergaard, Jakob Bonde-Serginho, Anosike Ementa, Ibrahim Said
Indskiftninger
Nigel Thomas for Serginho (61.)
Jan Zamburek for Jakob Bonde (79.)
Renato Jr. for Ibrahim Said (79.)
Alassana Jatta for Anosike Ementa (85.)
Tilskuertal
6141