VFF henter offensivspiller i fransk fodbold
Viborg FF henter offensiv forstærkning i fransk fodbold, hvor 21-årige Yonis Njoh er lejet hos FC Pau for resten af sæsonen. Der er i aftalen sikret muligheden for et længerevarende samarbejde.
-Njoh er en spændende offensivspiller, som er teknisk dygtig, god én-mod-én, han er driblestærk og har flair i sit spil, og så er det en spiller, der kan dække både kanten og den centrale angrebsposition. Han har et stort potentiale, og vi ser frem til at se ham an i vores miljø resten af sæsonen, siger sportschef Mads Agesen.
Njoh er fransk med rødder i Cameroun, og han kommer fra akademiet hos Toulouse FC. I sommeren 2023 skiftede han til Pau FC i Ligue 2, hvor han har spillet i alt 28 kampe. Nu glæder han sig til at prøve kræfter med den danske Superliga:
-Jeg er meget spændt og ser det som en god mulighed for min karriere. Det har været en lang dag, men jeg er rigtig glad for endelig at være her og alting er faldet på plads.
-Viborg er en god klub i en rigtig god liga, hvor unge spillere får muligheden for at udvikle sig, og det ser jeg også frem til her. Forhåbentlig kan jeg hjælpe holdet og vise mig godt frem her, så vi får en god fremtid sammen, siger han.
Yonis Njoh er ankommet til hotellet i Spanien og deltager på træningslejren fra i morgen.