Sikker Future Cup-sejr over AaB
Der var Future Cup på programmet onsdag eftermiddag i landskampsterminen, og uden at imponere, blev det til en ganske sikker sejr på 3-0 over AaB.
I kampen var der comeback til både Mads Søndergaard og Mees Hoedemakers, som planmæssigt spillede de første 30 minutter af opgøret.
VFF sad tungt på størstedelen af kampen og havde optræk flere gode muligheder i indledningen, men opgøret skulle hen forbi den første halve time, før den første scoring havnede i nettet. Charly Nouck snød sin direkte modstander og sendte et indlæg mod bagerste stolpe, hvor Freriks kom højest og headede 1-0 i mål.
Kort tid efter blev det også 2-0, og endnu engang var Charly Nouck involveret. Denne gang tog han sagen i egen hånd og trak ud mod venstre, inden han bankede bolden hårdt ind bag AaB-keeperen.
Anden halvleg blev en mere rodet affære, men der var aldrig tvivl om udfaldet, og i kampen sidste aktion udbyggede Yonis Njoh føringen. Asker Beck fandt franskmanden i dybden og med en fin afslutning ved forreste stolpe blev det slutresultatet 3-0.

Future Cup: Viborg FF – AaB 3-0
1-0 Tim Freriks (32.)
2-0 Charly Nouck (41.)
3-0 Yonis Njoh (90.)
Startopstillingen
Filip Djukic – Mikkel Løndal, Stipe Radic, Lukas Emil Kirkegaard, Srdjan Kuzmic – Mads Søndergaard, Mees Hoedemakers, Jakob Vester – Sami Jalal Karchoud, Tim Freriks, Charly Nouck
Indskiftninger
Asker Beck for Mads Søndergaard (30.)
Frederik Damkjer for Mees Hoedemakers (30.)
Jeppe Grønning for Jakob Vester (45.)
Yonis Njoh for Charly Nouck (45.)
Bilal Brahimi for Yonis Njoh (45.)
Manuel Mbom for Srdjan Kuzmic (45.)
Andreas Søndergaard for Stipe Radic (70.)
Adam Kleis-Kristoffersen for Tim Freriks (70.)
















