Loyalitetspenge overrakt til moderklubber
Før årets første hjemmekamp på Energi Viborg Arena, blev der i BDO Loungen overrakt loyalitetspenge til to samarbejdsklubber.
I denne sæson har Lucas Lund Pedersen og Mads Kjellerup begge fået officiel debut på førsteholdet hos Viborg FF, og derfor blev der overrakt kr. 10.000,- hver til Overlund GF og til BT/SVIF.
Det glæder de to spillere:
-Jeg husker specielt, at det var i Overlund, jeg fandt glæden ved fodbold. Det er vigtigt at vinde, men jeg lærte også, at man skal have det sjovt og være en del af et godt fællesskab, udtaler Lucas Lund, og hans ord følges op af Mads Kjellerup:
-Det er dejligt at være med til at give lidt igen. Det er fedt at vide, at der kommer penge tilbage til moderklubben, og de forhåbentlig kan gøre gavn i forhold til at udvikle nye spillere.
Begge spillere blev en del af FK Viborg som U12-spillere.