VFF forlænger med U19-målmand
Viborg FF og U19-målmand Nicolai Dybdal er enige om at forlænge samarbejdet til sommeren 2027.
-Vi er meget glade for Nicolai, som er en meget dedikeret, ambitiøs og dygtig målmand, der har formået at balancere U19, Superliga-træning og skole til perfektion, så det er en optimal løsning for alle, at han fortsætter med at udvikle sig her, siger sportschef Mads Agesen.
18-årige Dybdal er ligeledes glad for forlængelsen:
-Jeg har det rigtig godt i VFF og er glad for at være her. Jeg føler, at jeg udvikler mig godt, så det har været et nemt valg at sige ja til en ny aftale. Jeg er meget glad for samarbejdet med mine målmandstrænere Christoffer og Kresten, og samtidig er der også rigtig god sparring med de andre målmænd, som jeg lærer meget af og er gode holdkammerater for mig, udtaler Dybdal.
Nicolai Dybdal kommer oprindeligt fra Overlund GF og ved siden af fodbolden går han på Midtbyens Gymnasium.