Bech og Leth skal på landsholdstur
Sport |
Af: nk | 07. januar 2019
De danske ungdomslandshold rejser på en uges træningslejr på Cypern på fredag og med i flyet er både Tobias Bech og Nikolaj Leth fra Viborg FF.
Tobias Bech, der endnu har sin debut i rødt og hvidt til gode, er udtaget til U17-landsholdet, mens Nikolaj Leth er med for U19-holdet. Leth har allerede 20 u-landskampe på sit CV.
På træningslejren venter venskabskampe for begge hold, hvor U17 møder Grækenland, mens U19 møder Israel og Cypern.