0-0 mod HB Køge
Der var ingen mål, og dermed heller ingen vinder, da Viborg FF og HB Køge krydsede klinger søndag eftermiddag på Energi Viborg Arena.
Det var VFF-holdet, der kom med kampens første pres, men det var HB Køge, der kom frem til opgørets første mulighed. Efter en omstilling til gæsterne, slap Stephan Petersen helt alene igennem med Lucas Lund, men den unge VFF-målmand kom stærkt ud og fik reddet afslutningen.
HB Køge stod meget lavt og med mange mand bag bolden, og i store dele af kampen virkede det til, at gæsterne ikke rigtigt ville noget, og det samtidig med, at VFF især på sidste tredjedel havde det svært, så var det ellers småt med de helt åbne målchancer. VFF havde altså massivt spilovertag, men chancerne manglede.
Det blev bedre efter pausen, hvor der kom mange flere bevægelser i hjemmeholdets offensive spil. Mest chanceskabende for VFF var Mikkel Knudsen, der adskillige gange snød Overby hos gæsterne og kom til baglinjen, men den sidste aflevering på tværs havde for sjældent en modtager i grønt.
VFF forsøgte til det sidste, men uden held. Jeff Mensah var tættest på af to omgange, hvor han slap fri til afslutning fra kanten af feltet, men VFF’s nummer 10 kunne ikke udplacere den tidligere VFF’er Kevin Ray Mendoza i HB Køge-målet, og så sluttede det hele 0-0.
Startopstillingen
Lucas Lund – Mikkel Knudsen, Lars Kramer, Nikko Boxall, Alexander Fischer – Jeppe Grønning, Jakob Bonde, Frederik Brandhof – Christian Sørensen, Mikkel Agger, Jeff Mensah
Indskiftninger
Christian Sivebæk for Christian Sørensen (68.)
Sofus Berger for Mikkel Agger (79.)
Kort
Gult: Jeppe Grønning
Tilskuertal
3.007