U15-spillere indkaldt til talentsamlinger
VFF Talents kommende U15-hold har otte spillere udtaget til de kommende DBU-samlinger, og dertil er også Mattias Møberg blevet udtaget til det færøske U15-landshold.
De otte VFF’ere, som er udtaget til DBU’s samlinger i Vejen og Skærbæk er Adam Kleis-Kristoffersen, Karl Emil Have Møller, Sebastian Grøne, William Dysted, Buster Rass Kristensen, Lasse Riis Søndergaard, Philip Keller og Benjamin Jespersen.
Samlingerne i Vejen og Skærbæk er for en række spillere fra klubber på næsthøjeste niveau, som er indkaldt, inden udvælgelsen af de spillere, som til efteråret skal starte på DBU’s U15 Talentcenter og U15 Future Talentcenter.
Mattias Møberg skal deltage på det færøske U15-landsholds træningscamp, mens der også senere venter to testkampe mod Island.