VFF Talent på træningslejr i Hald Ege
I denne uges er hele Viborg FF´s talentafdeling på træningslejr i de flotte rammer ved Hald Ege Efterskole.
Særligt for træningslejren er at alle holdene er samlet fra U13-U19, med henblik på at dyrke kulturen, det sociale og naturligvis også på det sportslige plan.
Mads Christophersen er en del af det nye U13 FK Viborg-kuld, og han er glad for at også de andre talenthold er med på Hald Ege Efterskole.
-Det fedt, fordi man kan se op til fx U19 drengene, fordi de er dygtige og længere fremme med deres udvikling, så vi kan lære en masse af dem.
Udover en masse træning på kunstgræsbanen er der også god tid til sociale aktiviteter, hvilket er noget som U19 spiller Viktor Hjorth også fremhæver.
-Vi har lavet mange aktiviteter, som har gjort at vores fællesskab og sammenhold er blevet bedre, hvilket er vigtigt når man som ny gruppe er på træningslejr og skal lære hinanden at kende.
-Det giver noget, at man er sammen med f.eks. U13-drengene på træningslejr, hvor vi skal være et forbillede, således de kan spejle sig i og læne sig op ad.
På billedet fra venstre mod højre Viktor Hjorth U19, Julius Bærnholdt Lund U17, Buster Kristensen U15, Anton Andersen U14 og Mads Christophersen U13.