Obiefule udtaget til DBU U15 Talentcenter
Akademi |
Af: nk | 19. februar 2026
VFF U17-spiller Elliot Obiefule er igen blevet udtaget til DBU U15 Talentcenter for spillere i Jylland. Her venter i begyndelsen af marts et træningsmodul i Vildbjerg samt en intern kamp mod U15 Øst, som spilles i Marienlyst-centret.
DBU Talentcenter for U13/U14/U15 er et træningstilbud for spillere, som i deres årgang vurderes til at være potentielle spillere til U-landsholdene. Træningerne er med til at identificere og matche den samlede talentmasse i Danmark.


















