Kløverklubbernes Aften
Torsdag aften var alle vores samarbejdsklubber inviteret til Kløverklubbernes Aften i Skanlux Lounge, hvor de kommende aktiviteter for året i Kløverklub-samarbejdet blev præsenteret.
Her var også tid til et spændende og fagligt oplæg af Sidsel Grønning, rundvisning på stadion samt workshop og netværk på kryds og tværs af klubberne.
Aftenen blev også krydret med et besøg af Frederik Damkjer og Lukas Emil Kirkegaard, som kom for at give deres respektive barndomsklubber et synligt symbol for samarbejdet, som de kan hænge op hjemme i klubben. Jakob Vester deltog også via en video med en hilsen til sin barndomsklub.

Jakob Vester kommer oprindeligt fra Vinderup IK, mens Frederik Damkjer er fra NUGF og Viborg Søndermarken, og Lukas Emil Kirkegaard kommer fra Viborg FF.


















