VFF skriver ungdomskontrakt med Andreas Søndergaard
Viborg FF og 19-årige Andreas Søndergaard er enige om en ungdomskontrakt gældende for den kommende sæson.
Forsvarsspilleren spiller sit sidste år som U19-spiller og har nu underskrevet sin første kontrakt med Viborg FF:
-Andreas er anfører på vores U19-hold og er en spiller og personlighed, der bidrager meget positivt til vores kultur. Han er en fysisk stærk midtstopper med en god sparketeknik og så er han en stærk karakter på vores hold. Indtil U17 var han central midtbanespiller, så der er stadig noget skoling i at være forsvarsspiller, der kan optimeres, og det ser vi frem til at udvikle videre på i det kommende år.
-Han var meget med omkring superligaholdet i opstarten til denne sæson, og var også med på træningslejren i januar, men har siden været plaget af skader, som bremsede udviklingen lidt, men han har gjort det godt og har fortjent at få en kontrakt og et ekstra år til at vise sig frem, så vi glæder os over at fortsætte samarbejdet her, siger Mads Holm, akademi- og fodboldudviklingschef.
Andreas Søndergaard startede på Hald Ege Efterskole som U17-spiller og kom halvvejs i sæsonen ind på VFF-holdet. Han kom til Viborg fra FS Holstebro, og han har også tidligere været en del af Vinderup IK, som er en del af kløverklubsamarbejdet.


















