VFF vinder U19 Divisionen
Akademi |
Af: nk | 13. juni 2026
Uden selv at være i kamp har Viborg FF i dag sikret førstepladsen i U19 Divisionen, da FC Helsingør satte point til med 0-0 mod Hobro IK.
Dermed er det ikke længere matematisk muligt at indhente Viborg FF, som allerede har spillet sæsonens sidste kamp, mens der fortsat venter en enkelt kamp for flere af holdene i rækken.
VFF slutter sæsonen med 19 sejre, fem uafgjorte og seks nederlag og altså som vinder af rækken. Efter sommerferien venter en ny og spændende udfordring i U19 Ligaen, som er landets øverste niveau.






