Akademi
VFF skriver kontrakt med U19-topscorer
- Detaljer
- Skrevet af: nk
- Kategori: Akademi
Viborg FF har skrevet kontrakt med U19-topscorer Martin Huldahl frem til sommeren 2024.
17-årige Martin Huldahl kommer oprindeligt fra Holstebro, og kom til VFF Talent som 15-årig, hvor han startede på Hald Ege Efterskole. I dag er han førsteårs U19-spiller og går på Viborg Katedralskole.
-Vi er altid glade, når vi skriver kontrakt med en spiller fra eget talentmiljø. Martin er blevet en rigtig 9’er, der passer godt til spillestilen her i klubben. Han har en god fysik, han har fart og så scorer han mål. Han er kommet fra baghjul, og har taget en utraditionel vej til at blive angriber, da han nemlig først som U17-spiller blev omskolet efter at have været midtstopper.
-Han er en meget dedikeret person, der selvfølgelig stadig har meget at lære, men han er i en god udvikling, som vi glæder os til at fortsætte sammen her de kommende år, siger talentchef Rasmus Stenild.
Huldahl har i denne sæson scoret 16 gange i de første 14 runder i U19 Divisionen, som Viborg FF fører ved vinterpausen.

Gaaei belønnes med kontrakt
- Detaljer
- Skrevet af: nk
- Kategori: Akademi
Viborg FF har skrevet kontrakt med U19-spiller Anton Gaaei frem til sommeren 2023.
-Vi er glade for at skrive kontrakt med endnu en fra vores eget talentmiljø. Anton har udviklet sig rigtig godt, og især det seneste halve år har han taget store skridt, der berettiger til at blive belønnet med en kontrakt. Han er kommet lidt fra baghjul, men har en rigtig spændende fysisk pakke med fart og kropsstyrke, som vi håber på at kunne udvikle yderligere, når han kommer til at indgå endnu mere med førsteholdstruppen. Det næste halve år skal han træne med så meget som muligt, men med respekt for at få færdiggjort sin studentereksamen, inden han kommer fast med i førsteholdstruppen, siger sportschef Jesper Fredberg.
Ordene fra sportschefen suppleres af talentchef Rasmus Stenild, der ligeledes glæder sig over Gaaeis udvikling:
-Hele formålet med talentudvikling er jo at bringe spillere ind på førsteholdet, så det er vi selvfølgelig tilfredse med. Anton er en dedikeret ung mand med en god mentalitet, der passer sine ting og arbejder meget målrettet, så jeg ser ham også som en rollemodel for de andre unge spillere i vores talentmiljø.
-Tidligere i sine ungdomsår har han været kantspiller, men vi synes, at hans kvaliteter passer perfekt på en back til vores spillestil, så derfor har vi det seneste halve til hele år været i gang med en omskoling, som han også klarer rigtig godt, og det er højrebacken, vi ser ham spille i fremtiden, siger talentchefen.
Anton Gaaei kommer oprindeligt fra Bruunshåb/Tapdrup IF og har siden været forbi Overlund GF, inden han skiftede til FK Viborg. Det seneste år har han været kontinuerligt med i træningen med førsteholdet og til kampene i Reserveligaen, og højrebacken er naturligvis glad for, at han nu belønnes med en kontrakt:
-Jeg er selvfølgelig både glad og stolt. Det er noget, jeg har kæmpet for i lang tid, så det er dejligt, at det har båret frugt, og nu skal jeg selvfølgelig fortsætte med at gøre alt, hvad jeg kan, så jeg kan bide mig fast omkring holdet. Jeg glæder mig bare til at træne fast med Superliga-truppen, og forhåbentlig kan jeg kæmpe mig til mere spilletid på sigt, lyder det fra Gaaei.
19-årige Anton Gaaei fik sin førsteholdsdebut mod FC Fredericia i Sydbank Pokalen tidligere i indeværende sæson.

Talenterne sluttede med manér
- Detaljer
- Skrevet af: nk
- Kategori: Akademi
De fleste ungdomsturneringer spillede årets sidste runde i weekenden, og her gjorde VFF-holdene rent bord på flotteste vis.
Både U19 og U17 sluttede hjemme mod AB, og begge vandt med overbevisende cifre – U19 endda noget eftertrykkeligt sendte AB hjem med hele 10-0, mens U17 vandt 3-0 i Hald Ege. U15-drengene hentede en flot sejr på 2-1 over AGF, mens U14 var en tur i Randers, hvor de vandt med 2-0.
U13-holdets turnering for efteråret er slut, og de brugte weekenden på en intern testkamp mod T+ holdet, som er talentboblerne, og den kamp endte 2-2.
U19: Viborg FF-AB 10-0
U17: Viborg FF-AB 3-0
U15: FK Viborg-AGF/Lyseng 2-1
U14: Randers Freja-FK Viborg 0-2
Kiilerich rykkes i førsteholdstruppen på sin fødselsdag
- Detaljer
- Skrevet af: nk
- Kategori: Akademi
Han er blot 15 år, spiller kampe for U19-holdet og træner fast med 3F Superliga-truppen. På mandag fylder Kasper Hartly Kiilerich 16 år, og så bliver han officielt en del af førsteholdet i Viborg FF. 16 år er nemlig alderskravet for at deltage i landets officielle turneringer på seniorniveau.
-Det er da ret stort, når jeg lige sidder her og tænker over det. Jeg har jo trænet med i et stykke tid nu, så jeg tænker ikke så meget over det i hverdagen, men selvfølgelig er det en stor ting. Jeg var måske lidt nervøs i starten, men de andre spillere har taget rigtig godt imod mig, og jeg er i en god gruppe med de andre målmænd, som jeg lærer rigtig meget af, fortæller Kiilerich.
Den 198 cm høje målmand er født og opvokset i Viborg, og kommer oprindeligt fra Viborg Nørremarken, hvor han spillede til og med U12. Som U13-spiller skiftede han til FK Viborg, og målmanden får rosende ord med på vejen af sportschef Jesper Fredberg;
-Kasper er en ung og talentfuld målmand, der allerede i en tidlig alder har en fysisk størrelse, der gør, at han godt kan være med omkring vores førstehold allerede nu. Trods hans store størrelse, så er han samtidig en ret bevægelig målmand, der bruger sin krop godt, og vi er selvfølgelig spændte på at se hans udvikling de kommende år.
Selvom den unge målmand både har størrelsen og målmandsfærdighederne med sig, så har det ikke altid været Kiilerichs plan, at han skulle vogte buret bagerst på banen:
-Jeg spillede faktisk angriber, da jeg var yngre ude i Nørremarken, men der var jeg ikke god nok til at være med på talentholdet, og så endte jeg lidt tilfældigt med at blive målmand. Det tror jeg, min far er ret godt tilfreds med, griner Kasper Kiilerich, som er søn af Roald Kiilerich, der stod i målet for VFF i 90’erne.
-I dag er jeg rigtig glad for, at det er blevet sådan, og jeg er glad for at være i VFF. Jeg drømmer selvfølgelig om at spille kampe på førsteholdet her, og en dag måske komme til at spille i udlandet. Det er nok det, de fleste unge spillere drømmer om, afslutter målmanden.

VFF Talent søger holdleder til U17
- Detaljer
- Skrevet af: nk
- Kategori: Akademi
Viborg FF Talent søger ny frivillig holdleder til U17-holdet:
Holdlederens opgaver:
- Ansvarlig for praktik og logistik i forbindelse med kampe.
- Klargøring af kamptøj og materialer.
- Administrative opgaver.
Der vil ikke være mødepligt til hver kamp.
Vi forventer, at holdlederen:
- Kan arbejde selvstændigt.
- Er positiv og engageret.
- Har lyst til at bidrage positivt til fællesskabet omkring holdet.
Holdlederen bliver en del af:
- Et spændende og udviklende elitemiljø med topmotiverede drenge.
- Et team med stort fokus på fællesskabet.
Har ovenstående fanget din interesse, så send en mail til Predrag Bojanic på

















