U19 og U17 sejrede med 3-2 over AB
Både U19 og U17 sejrede med cifrene 3-2 mod AB i weekenden. Det var ottende sejr i træk i Divisionen for U19, mens U17 nu er på fem sejre på stribe i U17 Divisionen.
U19: Viborg FF – AB 3-2
3-2 Tekin Sinan Abdulovski
3-1 Mads Kristian Haas Jørgensen
2-1 Tobias Hageltorn
2-0 Mads Kristian Haas Jørgensen
1-0 Carl Carøe Nygaard
- Drengene kom flyvende fra start og fik kombineret sig flot gennem AB defensiven, og allerede efter 9 minutter var vi foran med 2-0. De første 10-15 minutter var tæt på perfekte, og spillet flød utrolig godt.
- I 2. halvleg scorede AB tidligt, og herfra måtte vi virkelig tage arbejdshandskerne på og hive en god arbejdssejr hjem. Det var en god indsats af drengene, der arbejdede hårdt, selvom tingene ikke altid spillede, siger Lasse Broberg, der er cheftræner for U19.
U17: Viborg FF – AB 3-2
3-2 Mathias Sommer
3-1 Adam Kleis-Kristoffersen
2-1 Adam Kleis-Kristoffersen
1-1 Lasse Søndergaard
0-1 Christian Holm Nielsen
- Vi starter virkelig godt og dominerer gæsterne i alle faser. Det var en fremragende første halvleg, men vi må også erkende, at AB var bedst efter pausen, lyder det fra U17-chef Kenneth S. Kristiansen.