VFF henter Nykøbing-profil
Viborg FF har skrevet kontrakt med Nykøbing FC-profilen Jakob Bonde og udstyret ham med en kontrakt til sommeren 2021.
Der er en ny mand i VFF-truppen, da den 24-årige defensivspiller Jakob Bonde har skrevet under på en kontrakt i Viborg til sommeren 2021 efter to sæsoner som fast mand hos Nykøbing FC.
Bonde er venstrebenet, kan både spille centralt i forsvaret og på den defensive midtbane, og beskrives som en teknisk dygtig spiller:
-Vi ser Jakob Bonde som en rigtig spændende spiller, der er klar til næste skridt i sin karriere. Han er teknisk rigtig stærk, god i opbygningsspillet og så er han også dygtig i luftspillet. Vi glæder os til at se ham i den grønne trøje.
-Vi havde i første omgang skrevet kontrakt med ham fra nytår, hvor hans kontrakt i NFC udløber, men vi har haft en rigtig god dialog med Nykøbing, og vi er rigtig glade for, at vi kan tilknytte Jakob allerede nu, siger sportschef Jesper Larsen.
Jakob Bonde har tidligere spillet professionel futsal i udlandet, men kom hjem til barndomsklubben Nykøbing FC for to år siden. Her er det siden blevet til 70 kampe og 12 scoringer for den defensive styrmand.