Angriberne nettede for reserverne
Både Christian Moses og Morten Beck kom på måltavlen i mandagens reserveholdsopgør mod Hobro, men det rakte desværre ikke til point for VFF. Hjemmeholdet kom bedst fra start, og bragte sig foran efter et hjørnespark efter blot få minutter.
Midt i første halvleg kom Oliver Thychosen frem til kampens første store mulighed, da han blev sendt i dybden af Can Dursun, og slap helt alene med målmanden, men Thychosens afslutning blev akkurat reddet af Hobros Kappenberger.
Udligningen kom dog helt fortjent nogle minutter senere. Et perfekt slået indlæg fra Mads Frederiksen i højre side endte ved Christian Moses, der steg til vejrs og pandede 1-1 i nettet.
Efter pausen var VFF det mest dominerende hold, men gav nogle dumme muligheder væk. En af dem endte hos Hobro-angriberen Sebastian Grønning, som sparkede 2-1 i mål for hjemmeholdet. VFF slog dog hurtigt igen, og igen efter samme opskrift som ved det første mål. Denne gang var det Oliver Thychosen, der modtog bolden i højre side, og med et fladt indlæg ind i feltet stod Morten Beck og sparkede helt fortjent 2-2 ind.
Så troede man, at VFF skulle op og jagte de tre point, men i stedet blev det 3-2 til hjemmeholdet. Blot ti sekunder efter udligningen, så skabte et øjebliks uopmærksomhed i VFF-defensiven altså føring til hjemmeholdet. I stedet blev resten af kampen brugt på at jagte et enkelt point med masser af bolde frem i feltet, men det lykkedes ikke at få scoret yderligere.
Hobro IK – Viborg FF 3-2 (Reserveliga)
1-0 Mathias Damborg (5.)
1-1 Christian Moses (32.)
2-1 Sebastian Grønning (67.)
2-2 Morten Beck (69.)
3-2 Sebastian Grønning (70.)
Startopstillingen
Can Dursun – Mads Frederiksen (Oskar Rømer, 55.), Simon Søndergård (Marcus Jørgensen, 75.), Nikolaj Leth, Lasse Kjeldgaard (Gustav O. Hansen, 75.) – Oliver Thychosen (Oscar Emil Pedersen, 82.), Frederik Bernberg (Sofus Berger, 75.), Sebastian Mourier, Casper Gandrup – Morten Beck, Christian Moses