Viborg FF tager imod FC Fredericia
Det spidser til i toppen af NordicBet Ligaen, og torsdag aften kommer top 3-bejlerne fra FC Fredericia på besøg til kampstart klokken 18:00. Sammen med kampsponsor, Energi Viborg, ser vi frem til at byde dig velkommen til torsdagens spændende opgør.
Fodbold skal helst ses live på stadion, men har du ikke mulighed for at være til stede, så vises kampen også direkte på TV3 Sport.
Nedenfor følger en række praktiske informationer for tilskuerne til kampen:
Billetter
Billetter til kampen kan som altid købes på billetter.vff.dk og i billetboderne på stadion. Køber du online, så sparer du billetgebyret.
Konkurrence for sæsonkortholdere
Alle med sæsonkort kan deltage i en konkurrence til hver hjemmekamp i sæsonen, hvor der udloddes et gavekort. Det eneste man skal gøre, er at møde op til kampen, så er man helt automatisk med i lodtrækningen, og torsdag aften er præmien nok mest henvendt til det kvindelige publikum, da der trækkes lod om 4 billetter til Chippendales i ViboCold Arena.
Viborg Bryghus-baren
Under Folkebladstribunen har Viborg Bryghuset åbnet en bar, hvor det er muligt at købe de to lokale ølvarianter Latinerhaven og Obersten.
VFF-shoppen
Merchandiseboden under Folkebladstribunen er åben, og der er blandt andet mulighed for at se og købe alle de nye produkter.
Udefans
Kommer du til kampen for at støtte FC Fredericia, så henviser vi til Nordtribunen. Billetter kan købes i døren og på billetter.vff.dk.






