Neestrup forventer en tæt ’topkamp’
Viborg FF møder HB Køge hjemme på Energi Viborg Arena søndag eftermiddag, og selvom gæsterne har fået en hård start på sæsonen i NordicBet Ligaen, så forventer cheftræner Neestrup en hård og tæt kamp:
-Man må ikke lade sig snyde af, at HB Køge har fået nul point, for jeg anser stadig kampen for at være en ’topkamp’ mod en rigtig stærk modstander. Vi kommer til at møde et boldsikkert og teknisk stærkt hold med gode individualister, som vil udfordre os på boldbesiddelsen. Der vil være perioder i kampen, hvor vi skal acceptere, at vi kommer til at løbe efter dem.
-Ligesom alle andre kampe i denne række, så bliver det tæt, og jeg håber, at vi kan få publikum med lige fra første fløjt. Har vi dem med, og rammer vi samtidig det, vi gerne vil rent spillemæssigt, så ser jeg også gode muligheder for at skabe chancer og få et godt resultat, siger cheftræneren.
Kampstart på Energi Viborg Arena er søndag klokken 15:00.
Du finder din billet til kampen her.