Næstved-kamp skal spilles om
Sport |
Af: nk | 30. september 2019
Udekampen mod Næstved den 22. september blev ikke afviklet korrekt. Det har Fodboldens Disciplinærudvalg slået fast, og har besluttet, at opgøret skal spilles om.
Viborg FF indberettede, at Næstved-spilleren Stefan Vico fik to gule kort, men ikke blev udvist, og det betyder altså omkamp.
Det er fast praksis, at når der er sket en objektiv dommerfejl og forkert anvendelse af Fodboldloven, og dette har haft direkte indflydelse på kampafviklingen, skal kampen spilles om jf. DBU’s love §30.1, nr. 9.
Kamptidspunkt endnu ikke fastlagt, men vil blive meldt ud her på VFF.dk så snart en ny kampdato er aftalt.