Austin i Viborg resten af sæsonen
Sport |
Af: nk | 29. maj 2020
Viborg FF, Brandon Austin og Tottenham Hotspur er blevet enige om en kort kontraktforlængelse, så målmanden bliver i Viborg resten af sæsonen.
-Vi er selvfølgelig glade for, at vi relativt hurtigt er blevet enige om en aftale, og at Tottenham har vist stor forståelse for situationen. Brandon har fået en rigtig god start i klubben, og vi er meget tilfredse med, at vi også har ham til alle de kampe, der venter resten af sæsonen, siger sportschef Jesper Fredberg.
Brandon Austin nåede at vogte buret to gange, inden sæsonen blev lukket ned, og nu er han og holdet altså klar igen til aftenens genåbning hjemme mod Skive.