VFF på træningslejr i Viborg
Verdenssituationen tillader som bekendt ikke rejser til udlandet, så derfor har VFF-holdet i stedet indlogeret sig på Golf Hotel Viborg, som bliver basen i den kommende uges træningslejr.
-En træningslejr er vanvittig vigtigt for os – også selvom vi ikke kan komme til udlandet. Når vi er afsted, så har vi spillerne til rådighed hele tiden, og det gør, at vi både fodboldmæssigt, men også socialt og mentalt har de bedst mulige forudsætninger for at styrke os som en samlet enhed. Vi er meget intenst sammen i en uge, så det gør rigtig meget for sammenholdet, og så har vi også bedre tid til at kigge på de helt små detaljer i spillet ved individuelle samtaler og video.
-Vi kunne godt være taget til et andet sted i Danmark, men vi vil hellere støtte de samarbejdspartnere, der støtter os. Vi mærker stort opbakning i byen og området omkring os, så det har været en meget nem beslutning at bruge kræfterne her i Viborg, siger sportschef Jesper Fredberg.
Træningslejren afsluttes lørdag, hvor Aarhus Fremad kommer på besøg til opstartens tredje testkamp. Den spilles kl. 12 på kunstgræsset i Liseborg