2-2 i Reserveligaen
Da der ikke er kampe i 3F Superligaen i weekenden, så talte Reserveliga-truppen mod Randers flere spillere, der også spillede fuld tid mod FCK i seneste runde. Dertil var der også kamp i U19 Divisionen samme onsdag, og derfor var ingen U19-spillere med i Reserveligaen, som de ellers plejer.
VFF-holdet kom stærkt fra start, dominerede kampen og bragte sig foran efter blot otte minutter. Ibrahim Said var manden, der sendte bolden i nettet til 1-0. De hvidblusede VFF’ere sad på opgøret, og før pausefløjtet blev det også 2-0 ved Justin Lonwijk.
Selvom dominansen fortsatte efter pausen, så faldt tempoet i kampen, og efterhånden som anden halvleg skred frem blev hjemmeholdet inviteret ind i kampen. Et kvarter før tid blev der reduceret, og til allersidst lykkedes det også for Randers at hive et point hjem, da de fik udlignet til slutresultatet 2-2 i sidste minut.
Reserveliga: Randers FC-Viborg FF 2-2
0-1 Ibrahim Said (8.)
0-2 Justin Lonwijk (39.)
1-2 Oliver Bjerrum (75.)
2-2 Nikolaj Krogh (89.)
Fotos: Martin Albrechtsen, Randers FC