Kellian solgt til Levski Sofia
Hollandske Kellian van der Kaap fortsætter karrieren i Bulgarien, hvor han har skrevet under med hovedstadsklubben Levski Sofia.
-Da jeg skrev under med Viborg i sommer, var det ikke med en ide om, at jeg skulle videre allerede, men der er opstået en stor og spændende mulighed for mig, som jeg gerne vil forfølge.
-Jeg har været rigtig glad for at være i Viborg, og jeg har følt mig velkommen fra første dag. Det er en god klub med et godt miljø og en masse gode mennesker, og jeg ønsker drengene alt det bedste fremover, siger den hollandske forsvarsspiller.
Sportschef Jesper Fredberg supplerer:
-Kellian har fået en spændende mulighed, og det er en aftale, der giver god mening for alle parter, så vi vil selvfølgelig ikke stå i vejen, og vi ønsker ham held og lykke med de nye udfordringer i Bulgarien. Han har været et meget positivt bekendtskab her, og selvom han ikke nåede at spille ret meget, så har han bidraget godt på træningsbanen og i omklædningsrummet, og vi vil give ham de varmeste anbefalinger med på vejen, lyder det fra sportschef Jesper Fredberg.
Den 23-årige forsvarsspiller nåede to optrædener for Viborg FF.