Afsked med Mensah på fredag
Sport |
Af: nk | 29. marts 2022
Inden der bliver fløjtet i gang i 3F Superligaen fredag aften, hvor Viborg FF tager imod SønderjyskE, så vil VFF tage pænt afsked med Jeff Mensah, der valgte at indstille sin karriere inden denne forårssæson.
Jeff Mensah kommer forbi Energi Viborg Arena, og vil modtage fortjent hyldest umiddelbart inden kampstart.
Mensah kom til FK Viborg fra Viborg Søndermarken IK som 12-årig, og fik sin førsteholdsdebut for Viborg FF som 17-årig i 2010. I alt blev det til 197 optrædener i kløvertrøjen.