Ungt reservehold sluttede med nederlag
Viborg FF har allerede sikret sig førstepladsen i Reserveligaen, men de grønblusede sluttede turneringen med et nederlag mod Vejle hjemme på Rughavevej mandag eftermiddag. VFF’s Kristian Kløjgård reducerede til 2-1, som blev kampens resultat.
-Det var en kamp med primært U19-spillere, og hvor vi samtidig fik lejlighed til at se prøvespillerne i aktion. Jeg synes, det var jævnbyrdigt i første halvleg, hvor vi fik spillet os frem til nogle fine chancer, men dog var det også tydeligt, at vi manglede nogle relationer i holdet.
-I anden halvleg var Vejle bedst, og kom fortjent foran med 1- og 2-0, inden vi fik kæmpet os tilbage i kampen og sluttede godt af. Spillerne skal have stor ros for at jagte til sidst, hvor vi fik lagt stort tryk på for udligningen, men det lykkedes desværre ikke, siger assistenttræner Nickolai Lund.
Reserveliga: Viborg FF – Vejle Boldklub 1-2
0-1 Vejle
0-2 Vejle
1-2 Kristian Kløjgård
Startopstillingen
Kasper Kiilerich – Lucas Ravn, Lucca Carvalho, Oliver Dorph, Frederik Christensen – Yan Vidal, Daboe Foday, Jacob Vester – Christian Wagner, Victor Santana, Matheus Goncalves