VFF vandt lang og målrig testkamp
VFF besejrede AC Horsens med samlet 5-4 efter en testkamp over tre halvleg. Det grønblusede hjemmehold vandt de første 90 minutter med 3-1 og var i fin kontrol, mens den tredje halvleg blev en mere blandet omgang.
Det var gæsterne fra AC Horsens, der åbnede bedst og havde kampens første to afslutninger. Først fra Samson Iyede og senere Anders K. Jacobsen i løbet af kampens første minutter, men efterhånden som første halvleg skred frem, blev hjemmeholdet mere og mere dominerende. Midt i første halvleg blev det 1-0, da Justin Lonwijk fandt Marokhy Ndione i dybden, som scorede sikkert. Godt ti minutter senere blev det også 2-0, da Clint Leemans sparkede bolden i nettet efter opspil i venstre side ved Christian Sørensen.
Samme Sørensen kom også selv på måltavlen i anden halvleg efter et flot, gennemspillet angreb anført af Leemans og Said, inden Sørensen bankede bolden fladt ind i fjerneste hjørne. VFF var i fin kontrol i det meste af kampen, men uden et være gæsterne overlegne. I perioder var det helt lige, men VFF var det skarpeste hold i felterne i de første 90 minutter. AC Horsens havde fine optræk til chancer, der mest blev skabt efter dødbolde. Det lykkedes for gæsterne at få reduceringen i nettet kort før tid ved islandske Aron Sigurdarson efter en stor fejl i VFF-defensiven.
Efter de første 90 minutter skiftede begge hold meget ud, så det blev to nye hold, der blev sendt på banen, og her var det Horsens, der igen kom bedst fra start. Sigurdarson var på pletten få minutter inde i tredjel halvleg, og angrebsmakkeren Beluli sørgede for udligningen kort tid efter.
De to hurtige Horsens-scoringer fik tændt noget i VFF’erne, som svarede hurtigt igen. Først efter lidt småspil omkring feltet, hvor Zamburek til sidst prikkede bolden i nettet, og kort efter var det Sofus Berger, der helflugtede læderet ind bag Horsens-keeperen efter oplæg fra Bakiz. Til sidst fik gæsterne reduceret endnu engang, og igen var det Beluli med scoringen, men det blev altså ikke til mere, og den lange testkamp endte således 5-4.
Træningskamp: Viborg FF – AC Horsens 5-4 (3 x 45 min.)
1-0 Marokhy Ndione (23.)
2-0 Clint Leemans (35.)
3-0 Christian Sørensen (65.)
3-1 Aron Sigurdarson (83.)
3-2 Aron Sigurdarson (93.)
3-3 Jashar Beluli (100.)
4-3 Jan Zamburek (105.)
5-3 Sofus Berger (111.)
5-4 Jashar Beluli (131.)
Holdet frem til 90. minut
Lucas Lund – Daniel Anyembe, Nicolas Bürgy, Mads Lauritsen, Christian Sørensen – Clint Leemans, Jeppe Grønning, Jakob Bonde (Jan Zamburek, 45.) – Justin Lonwijk (Ibrahim Said, 45.), Marokhy Ndione (Younes Bakiz, 60.), Jay-Roy Grot
Holdet fra 90.-135. minut:
Christian Hauge – Martin Huldahl, Jonas Thorsen, Jakob Bonde, Andreas Troelsen – Jan Zamburek, Mads Søndergaard, Sofus Berger – Nils Mortimer, Younes Bakiz, Ibrahim Said.