Folkebladet viser kampen i Tórshavn
Sport |
Af: nk | 08. august 2022
Der er godt nyt til alle de VFF-fans, som ikke har mulighed for at være på Færøerne tirsdag aften. Viborg Stifts Folkeblad har nemlig sikret rettighederne til at vise kampen, som ellers ingen tv-stationer havde planlagt at sende.
Kampen bliver vist på folkebladets hjemmeside. Setuppet er ganske anderledes end til eksempelvis en superligakamp. Blot en enkelt kameramand vil være på plads til opgøret, men med sit kamera filmer han hele kampen direkte til www.viborgfolkeblad.dk.
Folkebladet har købt rettighederne med støtte fra Peter Larsen Kaffe, AC Group, JP Group og Rauff Group, således alle VFF’ere gratis kan se kampen tirsdag aften. Kampen spilles kl. 19:00 lokal tid og dermed kl. 20:00 dansk tid.