Matchvinder Jatta: Skulle gøre en forskel
Alassana Jatta kom ind fra bænken og afgjorde returopgøret mod B36 Tórshavn med sin scoring til 2-1. Angriberen har været skadet i starten af sæsonen, men er nu godt på vej tilbage, og glæder sig over, at han kunne gøre en forskel, som han blev bedt om:
-Det var en selvfølgelig en god følelse. Jacob Friis sagde til mig, at jeg skulle ind og gøre en forskel, så det var dejligt at få scoret og hjælpe holdet til sejr. Min form er stadig ikke på 100% efter skaden, men jeg arbejder hårdt hver dag og håber snart at være i topform igen, siger han og fortsætter om de kommende kampe mod West Ham United:
-Nu venter en meget spændende opgave for os. Det er jo en klub, man har set på tv og nu skal vi stå overfor dem. Det bliver den største kamp i min karriere, så jeg glæder mig selvfølgelig meget, lyder det fra Jatta.