Lucas Lund udtaget til U21-landsholdet
Sport |
Af: nk | 13. september 2022
Der venter to playoff-kampe i EM-kvalifikationen for det danske U21-landshold senere på måneden, og til de to opgør er VFF-målmand Lucas Lund blevet udtaget.
Danmark møder Kroatien i Pula lørdag den 23. september og tirsdag den 27. september mødes de to lande i returopgør på Vejle Stadion. Begge kampe vises direkte på TV2 Sport X.
Lucas Lund har syv U-landskampe på CV’et, hvor han har repræsenteret Danmark på U17-, U18-, U19-, U20- og U21-landsholdet.