Friis efter Bodø-test: Vi blev maksimalt udfordret
Sport |
Af: nk | 02. februar 2023
Jacob Friis’ reaktion på testkampen mod norske Bodø/Glimt, som endte med en sejr på 4-3:
-Det var en kamp, hvor vi i første halvleg gjorde rigtig mange ting rigtigt. Vi var effektive, skabte chancer og arbejdede godt med presspillet, så fodboldmæssigt fik vi et fint udbytte og lykkedes med mange ting i første halvleg.
-I anden halvleg slap kræfterne op, flere spillere lå med krampe og vi blev nødt til at lave nogle udskiftninger. Det er en erkendelse af, at vi ikke er, hvor vi skal være endnu, men det var en del af vores plan at blive udfordret maksimalt og det er også grunden til, at vi tog afsted en dag tidligere end planlagt for at møde Bodø.