Grønning om ACH: Et ekstremt afklaret hold
Søndag eftermiddag skal Viborg FF igen på jagt efter forårets første point, når Jeppe Grønning og resten af holdet gæster AC Horsens, og her gælder det om at komme tilbage på rette spor efter nederlaget i forårspremieren:
-Det er klart, at stemningen altid er bedre, når man har vundet, men det er nu heller ikke sådan, at ét nederlag ødelægger alting. Vores fundament er godt og vi har stadig en stor tro på tingene, så det handler om at arbejde videre, analysere og evaluere som vi altid gør. Vi begik nogle store fejl, som vi blev straffet hårdt for, så der er nogle helt basale ting, vi selvfølgelig gøre bedre søndag, siger Grønning.
AC Horsens har i sæsonen hentet 18 ud af 22 point hjemme på Nordstern Arena, og er pt. rækkens næstbedste hjemmehold, så anfører Grønning har også respekt for, at der venter en svær opgave søndag:
-Horsens er et ekstremt afklaret hold. De ved hvad de vil og de ved hvad de kan, og de fortjener større kredit end de nogle gange får, for de har også mange dygtige spillere, der individuelt kan noget på den sidste tredjedel. Det er også et fysisk stærkt hold, som er farlige på omstillinger, som de er kendt for, men jeg synes også, at de er mere end det.
-Så vi forventer, at det kan blive en svær kamp, og skal vi have et godt resultat med hjem, så kræver det, at vi er gode i hele vores gameplan og finder den rette kvalitet i begge ender, afslutter Jeppe Grønning.
Kampstart i Horsens er søndag klokken 14 og kampen kan ses direkte på Canal 9.