Friis efter 3-0 i Horsens: Kan kun være tilfreds
Cheftræner Jacob Friis er meget tilfreds med præstationen i søndagens sejr på 3-0 over AC Horsens, og er glad for, at holdet hurtigt kom tilbage på sejrssporet:
-Vi er meget tilfredse med præstationen og det antal chancer, vi fik skabt. Vi havde talt om, at vi gerne ville bringe noget mere på den sidste tredjedel, og jeg synes, at vi kom frem til mange gode situationer og fik scoret tidligt, og lige bortset fra nogle få minutter i anden halvleg, så havde vi fin kontrol og styr på slagets gang kampen igennem.
-Vi stræbte efter en kamp, hvor vi både kom frem til chancer og samtidig fik lukket godt af, og det lykkedes vi vel ret godt med, så alt i alt har jeg kun grund til at være tilfreds med det, der blev leveret, lyder det fra cheftræneren.