Stort nederlag i Future Cup
VFF’s unge Future Cup-mandskab, der i dag primært bestod af U17- og U19-spillere fik en hård eftermiddag på Lundtofte Idrætsplads, hvor det blev til et nederlag på 7-0 mod Lyngby Boldklub, der stillede fra start med bl.a. otte spillere fra 3F Superliga-truppen.
Kampen blev afgjort tidligt i første halvleg, hvor der efter den første halve time stod 5-0 til hjemmeholdet, inden VFF’erne kom bedre med, men dog ikke var i nærheden af at komme tilbage i opgøret.
-Det var en hård omgang, hvor vi på flere parametre bare var overmatchet. De var fysisk stærkere, mere erfarne og spillede i et højere tempo, så vores unge drenge fik virkelig at mærke, hvad det kræver at være med på et højere niveau.
-Skal vi tage noget positivt med fra kampen, så må det være, at drengene holdt fast i konceptet og vores måde at gøre det på. Det kostede i nogle situationer i vores opspil, men vi tror på, at vi på den længere bane lærer mest af at gøre tingene på vores måde, selvom det selvfølgelig er nogle voldsomme lærepenge at tabe med 7-0. De forsøgte at gøre de ting, vi arbejder på i hverdagen, men vi må også bare sige, at der er stor forskel på U17 og Superliga, siger Jakob Poulsen, der stod i spidsen for holdet til kampen.
Future Cup: Lyngby Boldklub – Viborg FF 7-0
1-0 Adam Vendelbo Clement (4.)
2-0 Parfairt Bizoza (13.)
3-0 Mathias Kristensen (21.)
4-0 Sanders Nagbo (26.)
5-0 Sanders Nagbo (30.)
6-0 Petur Knudsen (70.)
7-0 Sebastian Koch (81.)
Startopstillingen
Kasper Kiillerich – Lucas Ravn, Oliver Dorph, Lukas Kirkegaard, Martin Agnarsson (Niklas Riisager, 63.)– Carl Nygaard (Mikkel Løndal, 45.), Andreas Chrisophersen, Frederik Damkjer (Carl Christensen, 70.)– Sofus Berger, Renato Junior (Yehor Rohach, 63.), Nils Mortimer (Frederik Lossin, 81.)
Foto: Rasmus Falck, Lyngby Boldklub