Zaletel indkaldt til landsholdet
Sport |
Af: nk | 20. marts 2023
Zan Zaletel er blevet udtaget til Sloveniens A-landshold, der spiller to kampe i kvalifikationen til EM 2024.
Forsvarsspilleren er rejst afsted mandag morgen og er blevet udtaget til de kommende opgør ude mod Kasakhstan den 23. marts og hjemme i Ljubljana mod San Marino den 26. marts. Slovenien er i kvalifikationens Gruppe H, hvor også Danmark er med.
Zaletel har tidligere været udtaget til A-landsholdet en enkelt gang, men venter endnu på at få sin debut på højeste niveau for hjemlandet. Han har tidligere spillet 13 U21-landskampe for Slovenien.