Klart nederlag til VFF-reserverne
Da sæsonens sidste kamp i Future Cup er færdigspillet, var der i stedet arrangeret træningskamp for VFF-reserverne mandag eftermiddag i Silkeborg.
Der var mange kampminutter i benene til flere af de spillere, der ikke fik spilletid i weekendens runde i 3F Superligaen, og så var der comeback til Martin Agnarsson, der har siddet ude med en skulderskade - men det blev også en kamp, hvor VFF-holdet led et stort nederlag.
Hjemmeholdet bragte sig foran efter 20 minutters spil, men få minutter efter sørgede Sofus Berger for udligningen. Men 1-1 holdt ikke ret længe, for inden pausen var unge Mathias Nedergaard uheldig at score selvmål.
Stillingen var 2-1 ved pausen, og i anden halvleg cementerede hjemmeholdet sejren med yderligere tre scoringer, så opgøret endte med en SIF-sejr på hele 5-1.
Træningskamp: Silkeborg IF - Viborg FF 5-1
1-0 Alexander Lind (20.)
1-1 Sofus Berger (22.)
2-1 Mathias Nedergaard (selvmål)
3-1 Oskar Boesen (51.)
4-1 Lasse Abildgaard (71.)
5-1 Asbjørn Bøndergaard (79.)
Startopstillingen:
Kasper Kiilerich – Mathias Nedergaard (61. Mikkel Løndal), Viktor Hjorth, Lukas Emil Kirkegaard, Martin Agnarsson (45. Frederik Damkjer) – Mads Søndergaard (72. Yehor Rohach), Jan Zamburek, Magnus Westergaard (45. Marokhy Ndione) – Sofus Berger, Paulinho, Renato Junior (61. Frederik Lossin)
Fotos: Danni Kristensen, Viborg Folkeblad