Optakt: Info og stats før VFF-OB
Viborg FF – OB
Lørdag den 25. maj klokken 15:00
Energi Viborg Arena
Kampen vises på TV3 Sport og Viaplay
Før den sidste spillerunde i 3F Superligaens kvalifikationsspil er Viborg FF placeret på 8. pladsen med 37 point, mens OB er på 11. pladsen med 32 point.
Viborg FF har fortsat muligheden for at tage den 7. plads, der giver adgang til Europa Playoff-finalen mod det hold, som ender på 3. pladsen i mesterskabsspillet, men det kræver en sejr over OB, og samtidig skal Randers FC sætte point til i deres opgør mod Vejle Boldklub.
For OB er det også kun en sejr, der tæller, da de skal bruge tre point for at have en chance for at rykke forbi Lyngby Boldklub på 10. pladsen og dermed undgå en nedrykning til NordicBet Ligaen. Fynboerne er samtidig afhængig af, at Lyngby Boldklub taber deres kamp mod Hvidovre IF.
Spillerfokus
Isak Jensen scorede tre mål fra 27 afslutninger gennem 1.000 spilleminutter i grundspillet i 3F Superligaen, hvilket giver et gennemsnit på et mål pr. 334. spilleminut. I kvalifikationsspillet har han scoret fire mål fra 19 afslutninger gennem 607 spilleminutter, og dermed har han i kvalifikationsspillet formået at score et mål pr. 152. spilleminut.
OB’s Luca Kjerrumgaard er kommet på måltavlen i sine seneste fire kampe for OB, og hvis han scorer igen i lørdagens opgør, så bliver han den kun 2. spiller, der har formået at score i fem kampe i træk for OB gennem de seneste 15 sæsoner. Kun Bashkim Kadrii har i perioden formået at score i fem kampe i træk for striberne, hvilket skete i efteråret 2019.
Karantæner
Viborg FF: Ingen
OB: Ingen
Form
Viborg FF kommer ind til kampen med et 1-3-nederlag mod Lyngby Boldklub senest, mens OB har sejret i deres seneste to kampe.
Viborg FF: T-T-T-V-U
OB: V-V-T-T-T
Seneste møder:
12.04.24 OB-VFF 1-3
16.02.24 VFF-OB 1-2
07.08.23 OB-VFF 1-2
16.10.22 VFF-OB 0-0
04.09.22 OB-VFF 1-2
Kilder: Opta og Superstats.dk