Info og stats før AaB-VFF
AaB – Viborg FF
Søndag 24. november klokken 14.
Aalborg Portland Park.
Kampen vises på TV3 Sport.
Kampens dommer er Jacob Karlsen.
Før spillerunden er Viborg FF placeret på 3F Superligaens 8. plads med 20 point, mens AaB følger lige efter på 9. pladsen med 16 point for de første 15 runder.
Vinkler på kampen
Trods en længere skadespause er Serginho fortsat den spiller i 3F Superligaen, der har skabt flest store chancer. Hidtil er det blevet til ni store chancer skabt fra kantspilleren. AaB’s mest chanceskabende spiller er Oliver Ross med fem store chancer skabt.
I de seneste seks møder mellem AaB og VFF i Superligaen har begge klubber fundet vej til nettet, og det har været meget målrige kampe med 4,3 mål i gennemsnit pr. kamp.
Oscar Hedvall og VFF-defensiven har holdt clean sheet fire gange i de seneste 10 runder, hvilket er flest af alle i 3F Superligaen. I samme periode har AaB et enkelt clean sheet.
AaB’s Mathias Jørgensen er blandt de mest afslutningsivrige spillere i ligaen med 42 afslutninger hidtil i sæsonen. Til sammenligning er Isak Jensen med 31 stk. den VFF-spiller med flest afslutninger.
Én spiller på hvert hold har tidligere repræsenteret modstanderklubben. For VFF er det Anosike Ementa, mens det for AaB er Lars Kramer.
Karantæner
AaB: Melker Widell
Viborg FF: Ingen
Form
AaB: U-U-U-T-U
VFF: V-T-V-U-U
Seneste møder:
12.08.24 VFF – AaB 2-3
24.10.22 AaB – VFF 1-3
17.07.22 VFF – AaB 2-1
29.05.22 AaB – VFF 1-1
25.10.21 AaB – VFF 2-5
Kilder: Opta, Superliga.dk og Superstats.dk