Damkjer udtaget til U19-landskamp i Viborg
Sport |
Af: nk | 21. august 2025
Det danske U19-landshold har hjemmebane i Viborg i den kommende landskampstermin, når de møder Norge søndag den 7. september. Der er kampstart på Energi Viborg Arena kl. 16 og med i truppen er VFF’s Frederik Damkjer.
U19-landsholdet har forinden også en kamp mod Rumænien, som spilles i Skive torsdag den 4. september kl. 12.
Det er første gang Damkjer er med på U19-landsholdet, mens han tidligere har optrådt to gange for det danske U18-landshold.