2-1-sejr i Future Cup
VFF vandt onsdagens Future Cup-kamp i Randers, hvor der var spilletid til en række spillere, som ikke er afsted på landsholdsopgaver, mens også en håndfuld af de normale startere sad helt over.
Der var comeback til Bilal Brahimi, som spillede den første halve time, ligesom der også var flere kampminutter til Oliver Bundgaard i dagens kamp.
VFF bragte sig tidligt i front, da Mees Hoedemakers sparkede på stolpen, og på returen var Isak Andri Sigurgeirsson klar til at følge op og sparke bolden i nettet efter kun få minutters spil. Hjemmeholdet fik udlignet efter en halv time, da Eduzi blev sendt afsted i en omstilling og fik sendt bolden ind bag Djukic.
Kampens rytme bar præg af, at den blev spillet på en svær græsbane og samtidig var der kraftig vind, så det blev ikke den mest polerede fodboldkamp.
I anden halvlegs afsluttende fase var det VFF, der satte sig mest på spillet og kom frem til de største chancer. Derfor var det også ganske fortjent, at Adam Kleis-Kristoffersen kunne prikke sejrsmålet i nettet tæt under mål efter flot oplæg af Osman Addo.
Future Cup: Randers FC – Viborg FF 1-2
0-1 Isak Andri Sigurgeirsson (4.)
1-1 Cyril Eduzi (31.)
1-2 Adam Kleis-Kristoffersen (72.)
Startopstillingen
Filip Djukic – Mikkel Løndal (Alvar Jensen, 64.), Zan Zaletel, Stipe Radic, Oliver Bundgaard (Nicklas Pedersen, 45.) – Asker Beck, Jeppe Grønning (Mads Søndergaard, 45.), Mees Hoedemakers – Bilal Brahimi (Osman Addo, 30.), Tim Freriks (Adam Kleis-Kristoffersen, 60.), Isak Andri Sigurgeirsson (Magnus Olsen, 80.)



















