Hans Ove Andersen er Vores Legende 2026
Til den kommende hjemmekamp mod Randers FC søndag den 22. november skal vi give en særlig hyldest til en VFF’er, der har været med til at præge klubbens lange historie.
Vores Legende er en spiller, træner eller leder, der har gjort en markant, positiv forskel og sat et dybt og langvarigt aftryk på Viborg FF’s førstehold, og i år er valget faldet på Hans Ove Andersen som Vores Legende 2026.
Hans Ove Andersen var en af de helt store profiler i 60'erne og 70'erne, hvor han nåede 305 kampe for Viborg FF. Senere blev han også førsteholdstræner og var med til at rykke klubben op i landets bedste række.
Hans Ove Andersen hyldes med en særlig legendetrøje, ligesom han også vil modtage en officiel hyldest på banen før kampstart.


Årets legendetrøje er inspireret af trøjen, der blev brugt i sæsonerne 1978 og 1979.
Find din billet til kampen på billetter.vff.dk






