Vintercup 2014 sparket i gang
Sport |
Af: nk | 11. februar 2014
Mens skolerne holder vinterferie, så inviterer Viborg FF til årets udgave af Vintercup i uge 7. U10-holdene har netop sparket stævnet i gang.
Fra tirsdag d. 11. februar til torsdag d. 13. februar, vil kunstgræsbanerne på Kirkebækvej blive fyldt med unge fodboldglade børn i alderen i årgangene U10 til og med U12. I alt har over 340 børn med tilhørende forældre og ledere fordelt over 48 hold meldt deres ankomst til stævnet hos VFF.
Der er puljer i U10, U11 og U12, hvor der bliver flotte præmier til første- og andenpladsen. 13 U10-hold spiller tirsdag, 22 U11-hold onsdag og 13 U12-hold dyster torsdag.
Alle interesserede er velkomne til at kigge forbi Kirkebækvej 94.