Sebastian John med U19-landsholdet
Sport |
Af: Nicolai Kristensen | 26. august 2014
Målmandstalentet Sebastian John er blevet udtaget til U19-landsholdet, som skal spille venskabskampe mod Norge og Sverige i næste uge.
John er til dagligt målmand på FK Viborg U19, og har netop underskrevet en treårig aftale med Viborg FF, som gælder fra næste sommer.
Den talentfulde målmand har tidligere repræsenteret Danmark på U17- og U18-niveau.